Havtorn-te
Havtorn-te er både velsmagende og fyldt med næringsstoffer. Selvom der endnu ikke findes dokumentation for teens virkning på helbredet, har enkelte studier vist, at den muligvis kan bruges mod slidgigt og til at beskytte leveren.
Hvor kan man købe havtorn-te?
Havtorn-te fås i tebutikker samt i enkelte helsekost- og specialbutikker. Herudover kan havtorn-te købes på internettet, hvilket er den nemmeste løsning for de fleste. Vi anbefaler især de to typer havtorn-te herunder, fordi de begge er 1) velsmagende, 2) af høj kvalitet og 3) forholdsvist billige:
Hvordan laver man sin egen havtorn-te?
Havtorn-te kan laves ved at plukke og tørre plantens blade. Når alle bladene er helt tørre, er de klar til brug. Man kan med fordel knuse bladene let inden de kommes i teen, men man bør vente med dette, indtil man er klar til at brygge teen.
Man kan også knuse bladene til fint pulver og blande dette sammen med kogende vand, og drikke blandingen.
Disse fremgangsmetoder er de mest simple. Havtorn-te der fremstilles kommercielt – som dem der ses længere oppe på denne side – gennemgår nogle mere komplicerede processer, hvor bladene f.eks. visner, ristes o.lign.
I nogle områder af Kina fresmtiller man havtorn-te ved følgende proces:
Plukning → Pandestegning → nedkøling → 1. opvarmning → 2. opvarmning → 3. opvarmning → nedkøling → pakning
Processen gennemgås mere detaljeret i det følgende:
- Efter plukning steger man så hurtigt som muligt bladene i en stor jernpande ved mellemhøj varme.
- Blandene vendes rundt i panden og dampes, indtil de er bløde og bøjelige, men ikke udtørrede. Den pludselige varme forhindrer plantens enzymer i at oxidere.
- Herefter varmes de forsigtigt på plader beklædt med bagepapir, indtil de næsten falder fra hinanden. Ved at opvarme dem ad flere omgange opnås en højere kvalitet (som det også ses i oversigten ovenfor). Målet er at bevare bladene intakte med 2% fugtighed.
De færdige blade opbevares i en lufttæt pakning i fryseren eller køleskabet, til teen skal brygges. 1
Attribution: pixabay.com
Havtorn-te fremstilles af havtornplantens blade
Er teen sund?
Selvom havtorn-teens virkning på helbredet kun er undersøgt i begrænset omfang, findes der forskellige studier af ekstrakt fra havtorn-blade.
Et studie fra 2005 har vist, at ekstrakten fra bladene fremmer anti-inflammatorisk aktivitet og derfor potentielt kan bruges til behandling af slidgigt. 2
Et andet studie fra 2008 har vist, at ekstrakt fra havtornens blade har en beskyttende effekt på leveren hos rotter. 3 Det er dog vigtgt at understrege, at studiet kun inddrog rotter og at den leverbeskyttende effekt derfor ikke også kan antages at gælde for mennesker.
Havtorn-blade indeholder en lang række næringsstoffer og antioxidanter 4, inklusive:
- Alfa-tokoferol
- Aminosyrer
- Astralagin
- Beta-caroten
- Bor
- Calcium
- Catechiner
- C-vitamin
- Ellagsyre
- Ferulasyre
- Gallussyre
- Garvesyrer
- Jern
- Kalium
- Kobber
- Mangan
- Magnesium
- Niacin
- Omega-3
- Omega-6
- Pantothensyre
- Quercetin
- Riboflavin
- Salicylsyre
Kilder og referencer
1. Sea Buckthorn Tea – Can I make it at Home?, link
2. Anti-inflammatory activity of Seabuckthorn (Hippophae rhamnoides) leaves, Int Immunopharmacol. 2005 Nov, link
3. Hepatoprotective effects of sea buckthorn (Hippophae rhamnoides L.) against carbon tetrachloride induced liver injury in rats, the Journal of the Science of Food and Agriculture, link
4. The Other Side of Seabuckthorn, link
Du kan købe havtorn-te af høj kvalitet her: